Sløvende
stoffer

Med sløvende stoffer går centralnervesystemet i slowmotion, og gør brugeren sløv og afslappet. Sløvende stoffer er fx cannabis og lattergas. Find yderligere information om sløvende stoffer på altomstoffer.dk

Cannabis

Hash, marihuana, pot, skunk, cannabisolie, nol.

  • Beskrivelse:
    Tørrede blade, olie eller anden udvinding af hamp-planten
  • Udbredelse:
    Cirka 40% af 16-24 årige har prøvet cannabis
  • Rusens varighed:
    3-4 timer

Påvirkning
og skader

Cannabis giver en afslappet, euforisk følelse, men der er også risiko for dårlige oplevelser: "Nederen", eller "noia", hvor rusen inkluderer angst og depressive tanker. Cannabis vil ofte ændre din fornemmelse af virkeligheden, hvilket på den ene side kan føles spændende og sjovt, men det kan også være farligt, både mentalt og fysisk.

Længere tids brug af hash nedsætter hukommelse, indlæringsevne, og man mister initiativ og koncentration. Mange brugere går derfor i stå i deres personlige udvikling og sociale liv. Cannabis kan også udløse og forværre psykoser og depression. Unge brugere er særligt udsatte for at få varige skader.

Forgiftning

Cannabis kan give panikangst, forvrænge virkelighedsopfattelsen og andre psykiske symptomer. Forgiftning er ikke dødelig.

Snifning og lattergas

Lattergas, lightergas, lim mm. Forskellige opløsningsmidler og drivgasser.

  • Beskrivelse:
    Gasarter som lattergas og lightergas kommer i trykbeholdere, der ofte fås i håndkøb. Lim, benzin, opløsningsmidler mm. kommer i flydende form, også ofte som normale husholdningsmidler.
  • Udbredelse:
    4% af 15-16 årige har prøvet at sniffe
  • Rusens varighed:
    30-45 min

Påvirkning
og skader

Snifning giver en kort, intens rus, der minder om at blive fuld af alkohol. Man føler sig påvirket i alt fra 2-3 minutter, op til 45 minutter, afhængig af, hvad der sniffes. De kemiske stoffer virker hæmmende på centralnervesystemet, så man bliver svimmel, usikker i bevægelserne og opstemt.

Rusen kan fremkalde aggressiv adfærd eller hallucinationer og efterfølges af kraftige tømmermænd. Længere tids brug ødelægger hjernevævet, skader hukommelsen og nedsætter indlæringsevnen. Også nyrer, lever og knoglemarv tager skade. Der er stor risiko for brandulykker, da dampene er meget brandfarlige.

Afhængighed

Cannabis er vanedannende, og der skal hurtigt mere og mere til at opnå en rus. Efter en måneds hyppig brug giver det ubehag at stoppe – fx søvnløshed, nattesved, angst og dårligt humør.

Blandingsbrug

Det øger risikoen for ulykker, hvis cannabis bruges sammen med andre sløvende stoffer eller alkohol. Bruges cannabis sammen med hallucinogene stoffer, er der desuden risiko for uforudsigelig adfærd og psykiske skader.

VIGTIGT

Syntetiske cannabinoider

De syntetiske cannabinoider er langt mindre undersøgte for skadevirkninger end cannabis, og nogle af dem kan være mere potente og dermed mere skadelige

Forgiftning

Da de forskellige stoffer indtages som gas kan det være svært at dosere: Man har ikke mulighed for at se, føle eller veje det, man indtager.

Der er risiko for forgiftning, i værste fald med dødelig udgang. Snifning kan give åndedræts- og hjertestop. Da rusen er kort ses det ofte, at der sniffes flere gange i streg for at gentage eller forlænge rusen. Og da der ikke er langt mellem en dosis, der giver rus og en dosis, der giver forgiftning, er der stor risiko for overdosering.

‘Lattergas’ fra en gaspatron er ren gas, der ikke er blandet med ilt. Derfor kan vedvarende inhalation medføre iltmangel – og i yderste konsekvens betyde, at man bliver kvalt. Gassen påvirker balancen og øger derfor risikoen for skader.

Afhængighed

Snifning kan føre til afhængighed. Abstinenssymptomerne er hovedpine, mavesmerter og muskelkramper.

Blandingsbrug

Hvis snifning blandes med alkohol, nerve-/sovemedicin eller andre stoffer, er virkningen helt uforudsigelig og risikoen endnu større.